RUG SOLID Logo
Search
Alle stories
Sådan indretter du med trendfarverne for 2022

Sådan indretter du med trendfarverne for 2022

Mads Steneman — Læsetid: 4 min.

Sådan indretter du med trendfarverne for 2022

Du kender sikkert følelsen. Du sidder og surfer rundt på nogle indretningssider for inspiration og ender på en artikel om de hotteste farver lige nu.

Derefter bliver man præsenteret for nogle fantastisk flotte stylede billeder og tænker; “Wauw! Sådan en indretning vil jeg gerne have”

Men du opdager hurtigt at hverdagen ikke er stylet som i billederne og at farvekoordination der er blevet brugt på billederne ikke er helt tilfældig eller let at opnå selv.

Og det er præcis hvad jeg vil hjælpe dig med i denne artikel, at kunne skabe utrolige farvekoordinationer legende let med dette års trendfarver.

Hvilke farver er dette års trendfarver?

Der er altid delte meninger om hvilke farver der præcis kommer til at være trends, men de fleste er enige om Buttercream (afbleget gul).

Ifølge WGSN er trendfarverne Butter, Mango Sorbet, Olive Oil, Atlantic Blue og Orchid Flower (se alle farver nedenfor).

Efter min mening er det ikke de kønneste farver sammen, men sammen får vi hver farve til at opnå sin helt egen stil.

Trendfarverne for 2022

Butter

Lad os starte med Butter, en lys afbleget gul. Sat sammen med lyse eller tørre planter og en lys farve palette kan denne farve skabe en hyggelig, afslappet og optimistisk atmosfære i hjemmet. Generelt fungerer denne farve også godt med andre pastelfarver som mint, lyserød, lavendel og lyseblå.

Mango Sorbet

Mango Sorbet er en flot energisk nuance af orange. Den passer godt sammen med gul og rød, og hvis du er rigtig dristig kan den også passe godt med en klar blå. Men pas på, det er en sjov farve at indrette med, men der kan hurtigt komme for meget farve som kan skabe et lidt kaotisk udtryk (og hvis det er din smag, er det også helt fint).

Olive Oil

Olive oil. En flot afdæmpet oliven farve. Denne grønne er rigtig flot med sandfarver og grå som skaber et afslappet og afdæmpet udtryk. Hvis du vil gå i en lidt mere dristig retning kan den også fungerer med orange eller lavendel. På billedet vises en farve palette af grøn, grå og beige der skaber et stabilt, roligt og tidsløst udtryk.

Atlantic Blue

Atlantic Blue er en mørk klassisk blå. Dette er en tidløs farve som altid er god at have i hjemmet. Denne nuance af blå er mere til den konservative side. Hvilket er godt. For så bliver du heller ikke træt af den i længden. Den passer med stort set alle farver. Hvis du har mange sorte møbler i hjemmet ville jeg anbefale en anden farve. Sort og blå skaber ofte et kedeligt udtryk sammen. På billedet kan du se hvordan denne blå passer godt med den gule kontrast fra billedet og hvordan de resterende neutrale farver skaber harmoni.

Orchid Flower

Vi tager den sværeste til sidst. Orchid Flower. Generelt er en mørk lyserød/lilla mere brugt i amerikanske og engelske hjem sammensat med tunge mørke farver. Men det betyder ikke at den ikke kan fungerer i en nordisk indretning (som vi selv er bedst til at skabe). Denne farve er dog bedst brugt sparsommeligt, f.eks. med puder eller en løber. Det er en sjov farve som fungerer godt med blå og grøn men også i meget hvide indretninger. Som set på billedet her er farven brugt sparsommeligt i form af en kontorstol til at skabe et lille “pop” af farve, mens resten er afslappet og neutralt.

Conclusion

Hver farve fra dette års trendfarver går meget i hver sin retning. Nogle er tunge og afdæmpede, andre er lyse og afdæmpede. Men næsten alle er afdæmpede, undtagen Mango Sorbet. Mit bud vil være at den afdæmpede farve dominans er grundet vores seneste lidt mere kedelige år i isolering af omverdenen og at folk ofte indretter efter deres humør. Uanset hvad vil jeg altid anbefale, trends eller ej, at du indretter efter din personlighed. Elsker du impulsivitet og farver? Lad der være farver! Er du mere til en rolig atmosfære efter en kaotisk dag udenfor dine trygge rammer? Brug gerne afdæmpede og neutrale farver. Jeg mener at hvis du indretter efter din personlighed vil du altid føle dig godt tilpas i dit eget hjem, og det er det vigtigste. Som altid, tusind tak fordi du læste med. Jeg håber denne artikel gav dig lidt inspiration til indretningen i dit hjem.

Hvad syntes du om dette års trendfarver? Og hvad syntes du generelt om trends i modsætning til egen stil? Det vil jeg rigtig gerne høre i kommentarerne nedenfor!

Kommentarer

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar